Der er flere forskellige muligheder, når man skal vælge pedaler til sin racercykel. Helt basalt kan man vælge mellem almindelige pedaler, som vi kender fra de almindelige cykler, eller klikpedaler, hvor det kræver, at man kører med rigtige cykelsko med tilhørende klamper.
Hvilke pedaler til racercykel kan du vælge?
Når du vælger pedaler til racercykel, kan du grundlæggende vælge mellem almindelige flade pedaler, klikpedaler og kombipedaler. Flade pedaler er en enkel løsning for begyndere, mens klikpedaler giver bedre kraftoverførsel og mere kontrol på længere ture. Kombipedaler kan være et kompromis, hvis du ønsker fleksibilitet mellem almindelige sko og cykelsko.
De almindelige pedaler bør man vælge, hvis man kun skal bruge sin racercykel til kort transport mellem A og B, og man ikke vil skifte sko, når man skal cykle på sin racercykel. Fordelen ved det er, at man slipper for at skifte sko, når man skal køre på sin racercykel. Det er også ret besværligt at gå i cykelsko.
Ulempen er, at man udnytter sine kræfter langt dårligere, end hvis man kører med klikpedaler på sin racercykel.

Klikpedaler bør vælges, hvis man ønsker at køre længere ture på sin racercykel, og hvis man vil udnytte sine kræfter langt bedre. Fordelen ved at sætte klikpedaler på sin racercykel er nemlig, at man udnytter kræfterne langt bedre, da man både kan træde og trække, når skoene er klikket fast i pedalerne.
Ulempen ved at montere klikpedaler på sin racercykel er, at man skal vænne sig til at være fastklikket til pedalerne. Det er dog forholdsvis nemt at klikke ud, da man bare skal dreje foden til siden. Dette kræver lidt øvelse og kan godt være lidt svært i starten.
Kører man meget i byen, er det også irriterende at klikke ud af pedalen hele tiden, når man for eksempel holder for rødt, og der ikke er noget at holde fast i. Men når man først har lært at køre med klikpedaler, og det gør man hurtigt, så vil man ikke køre uden dem igen.
En anden ulempe ved klikpedaler er, at det kræver rigtige cykelsko. Lige her kan du læse meget mere om cykelsko.

De forskellige klikpedaler
Der er flere forskellige typer klikpedaler. Nogle har meget stor trædeflade, hvilket jeg foretrækker, når jeg kører på racercykel, mens andre har meget lille trædeflade. De mest udbredte og populære klikpedaler til racercykel er Look Keo og Shimano SPD.
Men mærket Speedplay er også ved at vinde frem. Look klikpedaler er de mest udbredte og populære klikpedaler til racercykel. De er meget populære grundet deres store trædeflade, og de kan fås til en billig pris. Dette gør Look klikpedaler til et godt alternativ for både nybegynderen og den erfarne motionist.
Et alternativ til Look Keo klikpedaler er Shimano SPD. Shimano SPD klikpedaler har ligesom Look Keo en stor trædeflade og er utroligt populære. Om man vælger Shimano SPD klikpedaler eller Look Keo, er simpelthen en smagssag.
Som nybegynder er det hip som hap, om man vælger det ene eller det andet. Der er stort set kun én forskel på dyre og billige klikpedaler: De dyre er lettere end de billige og holder måske også lidt bedre. Men er du nybegynder eller bare almindelig motionist, vil du få lige så meget ud af et sæt billige klikpedaler som et sæt dyrere klikpedaler. Det er kun, hvis du kører løb, at vægten vil spille en rolle.
Her kan du se forskellige klikpedaler.
Klamper og cykelsko skal passe til pedalerne
Pedaler til racercykel skal passe sammen med de klamper og cykelsko, du bruger. Shimano SPD-SL, Look Keo og Speedplay benytter forskellige systemer, og klamperne kan derfor ikke bruges på kryds og tværs. Før du vælger pedaler, bør du derfor tjekke, hvilket system dine sko understøtter.
Kort sammenligning af pedaler til racercykel
| Pedaltype | Fordele | Bedst til |
|---|---|---|
| Flade pedaler | Nem start, ingen særlige sko kræves | Nybegyndere og korte ture |
| Klikpedaler | Bedre kraftoverførsel og kontrol | Motionister og seriøse racercyklister |
| Kombipedaler | Fleksibel løsning med klik på én side | Ryttere der både vil cykle sport og hverdag |
Sådan skifter du pedaler på en cykel
At skifte pedaler på en cykel er en simpel proces, men det kræver det rette værktøj og korrekt teknik. Først skal du bruge en pedalnøgle eller en unbrakonøgle, afhængigt af pedaltypen.
Vigtigt at huske er, at venstre pedal har venstregevind, hvilket betyder, at den skal skrues mod uret for at løsnes, mens højre pedal har højregevind og skrues med uret for at løsnes.
Før montering anbefales det at smøre gevindet med fedt for at undgå, at pedalerne sætter sig fast over tid. Når du skruer de nye pedaler på, skal de strammes godt, men ikke overstrammes, da det kan beskadige gevindet.
Et godt tip er at kontrollere pedalernes fastspænding efter de første par ture for at sikre, at de sidder korrekt.
Klikpedaler racer
Med klikpedaler til racercykel får du maksimal kraftoverførsel og bedre kontrol på cyklen. Uanset om du er motionsrytter eller konkurrencerytter, findes der letvægtspedaler med høj præcision, god klampe-kompatibilitet og et effektivt tråd. Det er en oplagt løsning til dig, der vil optimere hvert eneste tråd og få mere ud af din cykeloplevelse.
Hvilke pedaler til racercykel er bedst for begyndere?
Som ny racercyklist kan du godt starte med almindelige pedaler, men mange vælger hurtigt klikpedaler, fordi de giver en mere stabil og effektiv cykeloplevelse. Et prisvenligt sæt fra eksempelvis Shimano eller Look kan være et godt sted at begynde, før du eventuelt opgraderer til lettere og dyrere modeller.
FAQ om pedaler til racercykel
Hvilke pedaler er bedst til racercykel?
Klikpedaler er det mest populære valg til racercykler, fordi de giver bedre kraftoverførsel og mere kontrol.
Kan man bruge almindelige pedaler på en racercykel?
Ja, men de fleste vælger klikpedaler, hvis de vil have mere effektivt tråd og bedre kontakt med cyklen.
Hvad er forskellen på SPD og SPD-SL?
SPD bruges ofte til MTB og touring, mens SPD-SL er udviklet til landevejscykling og har en større trædeflade.

Pingback: Udstyr til din cykel – nice to have - Cykelspurt.dk
Pingback: Gode råd ved køb af racercykel - Cykelspurt.dk