Udstyr til din cykel – nice to have

cykeludstyr er need to have
cykeludstyr er need to have

Noget cykeludstyr er need to have, andet er nice to have. I denne artikel kan du læse lidt om udstyr til din cykel som er nice to have.

 

 

Klikpedaler og cykelsko
Det er rigtig lækkert at have klikpedaler på sin cykel. Med klikpedaler på udnytter du dine kræfter meget bedre, i det du både kan trække og træde med benene. Derfor er det er også langt nemmere at komme op over de stejle bakker på mountainbike, og du får mere fart på når du kører på din racercykel.

Her kan du læse mere om klikpedaler og cykelsko.

Cykelcomputer og pulsmåler
En cykelcomputer er en rigtig god investering. Cykelcomputeren er med til at motivere dig, fordi du hele tiden kan følge med i hvor hurtigt du kører, hvor langt du har kørt og meget mere. Derudover er det også en god ide at købe en pulsmåler. Evt. en cykelcomputer med pulsmåler. Udvalget af cykelcomputere er rigtig stort, og kan godt virke uoverskueligt.

Derfor har vi skrevet følgende artikel – guide til valg af cykelcomputer.

Solbriller
Solbriller sikrer at solen ikke generer dine øjne mens du cykler. Men samtidig er de også med til at beskytte dine øjne mod flyvende insekter eller lavt hængende grene fra træerne. Solbriller behøver ikke være en stor investering. Du kan få billige arbejdsbriller i dit lokale byggemarked, eller du kan se et udvalg af lidt mere lækre cykelbriller her.

Cykeltrøje
Det er praktisk med en rigtig cykeltrøje, da en cykeltrøje har lommer bagpå. I de lommer kan du fx have en regnjakke, energibar, ekstra drikkedunk, mobil osv. Derudover sidder en rigtig cykeltrøje også tæt, hvilket gør at dit tøj ikke blafrer i vinden og er irriterende, som hvis du havde en almindelig træningstrøje på. Du kan læse mere om cykeltrøjer her.

Cykelhandsker
Cykelhandsker er gode at have hvis du kører længere ture. Alle de rystelser og bump, tager du fra med hænderne. Det kan godt gøre dig træt i hænderne. Derfor er cykelhandsker med pude gode at have på, når du cykler i skoven. Om vinteren og på kolde dage bruger man cykelhandsker med lange fingre, og om sommeren og på varme dage bruger man cykelhandsker uden fingerspidser. Her kan du se lidt forskellige cykelhandsker.

Du kan finde information om Udstyr til din Cykel need to Have i denne artikel.

Du kan læse mere om Udstyr til din Cykel need to Have – her.

2 tanker om “Udstyr til din cykel – nice to have”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *