Valg af Shimano gear til din racercykel

Gear til en racercykel, kan ikke sammenlignes med gearene til mountainbike. På mountainbike skal gearene kunne holde til en masse tæsk op af stejle bakker og en masse skidt og mudder. Gear til racercykel skal også kunne holde til at klare presset, men det er især også vægten og et smidigt gearskift der er i fokus når man snakker om gear til racercykler. Denne artikel kan forhåbentlig hjælpe dig med at finde ud af hvilke Shimano gear din racercykel skal have.

Shimano 2300

Nogle racercykler er udstyret med Shimano 2300. Dette er en utrolig dårlig geargruppe, som slet ikke kan holde til at sidde på en racercykel som skal bruges til motionsbrug. Gearskiftene er træge og langsomme, og gruppen vejer det samme som en halv elefant. Racercykler med Shimano 2300 skal du holde dig langt fra. Shimano 2300 er kun til citybikes og lign.

Shimano Sora

Shimano Sora er den ”dårligste” af de rigtige geargruppe shimano laver til racercykler. Denne geargruppe kan ikke holde til ret meget, og bør kun købes hvis racercyklen primært skal bruges fra transport fra a til b. Skal racercyklen bruges til bare den mindste smule motion, bør du investere i en anden geargruppe fra Shimano.

Shimano Tiagra

Shimano Tiagra er den geargruppe du som minimum bør investere i hvis du vil bruge din racercykel til motion. Tiagra er et billigt alternativ til nybegynderen, som ikke vil investere alt for mange penge i en racercykel. Grunden til at Shimano Tiagra er så billigt, at det det er produceret i lidt tungere materialer, og så er der ikke sat fokus på et gnidningsfrit gearskifte. Skal man køre lange tur på sin racercykel og bruge den til seriøs motion, bør man ikke investere i Shimano Tiagra, da man hurtigt vil blive træt af denne geargruppe.

Shimano 105

Shimano 105 er den bedste geargruppe til prisen. Skal du deltage i konkurrencer eller bare bruge din cykel til seriøs motion, uden at ville investere en hel formue i cyklen, er Shimano 105 geargruppen du skal vælge. Shimano 105 er produceret i solide materialer, og kan holde til lidt af hvert, samtidig vejer den ikke sindssyg meget, og leverer et godt og forholdsvis gnidningsfrit gearskifte. Dette gør Shimano 105 til den ideelle geargruppe for den nybegynderen såvel som den erfarne motionist. Ydermere er måden du skifter gear på shimano 105 gruppen, bedre end på Tiagra gruppen.

Shimano Ultegra

Den eneste grund til at investere i Shimano Ultegra er hvis du vil spare lidt i vægt. Shimano Ultegra er nemlig produceret i lidt lettere materialer end Shimano 105, og vejer derfor ca. 220 gram mindre. Men medmindre du kører rigtig mange og lange cykelløb, vil dette ikke have den store betydning. Desuden koster Ultegra en del mere end Shimano 105.

Shimano Dura-Ace

Shimano Dura-Ace er den ultimate geargruppe til en racercykel. Den er primært lavet i titanium og magnesium, hvilket giver en meget lav vægt, og gør at den kan holde til et kraftigt tråd. Til gengæld koster Shimano Dura-Ace spidsen af en jetjager, og medmindre at du er meget seriøs omkring cykling, kan det ikke betale sig at investere i denne geargruppe. Nu ved du en masse om shimano gear grupper, så nu kan du læse denne guide til køb af racercykel.

En tanke om “Valg af Shimano gear til din racercykel”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *