gode råd ved køb af mountainbike

Det kan være en jungle at finde rundt i cykelmærkerne og udstyret, når man skal finde ud af hvilken mountainbike der passer til lige præcis dig, og dit behov.

Fastlæg behov

Det første du skal gøre når du skal købe en mountainbike er at fastlægge dit behov. Der er forskel på at skulle køre ned til den lokale købmand for at handle ind et par gange om ugen, og køre på et avanceret mountainbike spor flere gange om ugen. Dit behov får nemlig betydning for vægten af din cykel, hvilke pedaler osv. og derfor får det også betydning for dit budget. Skal du køre flere gange om ugen, og vil gerne køre på rigtige mountainbike spor, og køre motionsløb, så skal du bruge flere penge, end hvis du bare vil køre lidt hyggeture et par gange om ugen.

Mountainbike
mountainbike i mange farver og størrelser

Fastsæt budget til mountain bike

Efter du har fastlagt dine behov, skal du fastsætte et budget for hvor meget du vil bruge. Er du helt nybegynder, og har slet ikke noget udstyr, så skal du huske at lægge penge til siden til det også. Se mere om udstyr i bunden af artiklen. Et rimeligt budget til nybegynderen, som bare vil cykle lidt i skoven for at tabe sig, er på 6 – 10.000 kr. Har du planer om lidt mere seriøs motion, og planlægger du at deltage i motionsløb, så skal du op og have et budget på ca. 10.000 kr. eller mere. Du kan selvfølgelig også sagtens deltage i motionsløb med en cykel til fx 6.000 kr.

> Se stort udvalg af Mountainbikes her <<

26” vs. 29”
Når du har fastlagt dine behov og et budget, skal du tage stilling til om du vil have en mountainbike med 29” hjul, eller med 26” hjul. Skal du køre på de store brede skovveje, er det en god ide at købe en mountainbike med 29” hjul, da du så vil kunne køre stærkere, og opnå bedre komfort. Skal du derimod køre på de lidt mere avancerede mountainbike spor, så vil det være en god ide at købe en mountainbike med 26” hjul, da denne er lettere at manøvre rundt med.

Aluminum-stel vs. Carbon-stel
Du skal også tage stilling til om du vil have et alu-stel, eller et carbon-stel. Carbon-stellet vejer mindst, men er til gengæld også dyrest, og skulle du gå hen at styrte, er carbon-stellet dyrt at udskifte, så fremt det skulle gå i stykker. Langt de fleste kan derfor nemt klare sig med et alu-stel.

Hard-tail eller full suspension
Mountainbikes fås både i hard-tail, og full suspension. Forskellen mellem hard-tail og full suspension er affjedringssystemet. På en hard-tail er der en fast baggaffel, af enten aluminium eller carbon, og så er der en fjedret forgaffel. På full suspension er det ikke kun forgaffelen som er affjedret, baggaflen er det også. Det betyder at en full suspension mountainbike er mere komfortabel at køre på. Dette er en fordel på de snævre mountainbike spor med masser af rødder. Men til gengæld er full suspension også dyrere, kræver mere vedligeholdelse og så går der en del mere energi tabt. Det er vigtigt at forgaffelen kan låses, da du så vil spare en del energi, når du kører på landevej.

Mountainbike
Mountainbike til brug mangesteder i skov og marker

Der er stor forskel på hvilke gear du vælger til din mountainbike, nogle er bedre end andre, men er også dyrere. Jeg har skrevet en lidt længere artikel om her om shimano gear til mountainbike.

Skrivebremser eller V-bremser
Skivebremser er bare bedre end V-bremser, men kræver også lidt mere vedligeholdelse. Samtidig koster de også lidt mere end V-bremser. Langt de fleste vil dog godt kunne klare sig med V-bremser, men alligevel vælger mange skrivebremser, da det er lidt mere lir, og fordi de bremser bedre. Skivebremser er en rigtig god investering!

> Se stort udvalg af Mountainbikes her <<

Pedaler
Skal du bruge din mountainbike til hverdag, eller skal du fx kun bruge den til at motionere i skoven, så er der forskel på hvilke pedaler du skal have på. Man kan både købe almindelige pedaler, klikpedaler til kombi-pedaler.

Størrelse på stel – mountainbike
Det er alfa og omega at din mountainbike passer dig helt perfekt. På den måde vil du kunne udnytte dine kræfter meget bedre, og du vil også få en bedre oplevelse af at cykle. Hovedreglen er at den hellere må være lidt for lille end lidt for stor, men det er selvfølgelig optimalt at købe den cykel som passer dig perfekt. Er du førstegangs købende vil jeg anbefale dig at tage ned til din lokale cykelhandler og tage en snak med ham om din nye mountainbike. Som nævnt før er det meget vigtigt at du køber den rette størrelse, og det er også vigtigt at du prøver at køre en tur på de forskellige mountainbikes, fordi en mountainbike er ikke bare en mountainbike, man sidder nemlig forskelligt på dem, alt efter hvordan de er bygget.

Gode råd ved køb af racercykel

Skal du ud og investere i en racercykel, er der flere ting som er vigtige at kigge på inden du beslutter dig for hvilken en det skal være. Dette er bl.a. hvilken størrelse den skal være, hvordan den skal se ud, osv. Denne guide giver dig gode råd ved køb af racercykel.

Fastlæg budget – racercykel

Det første du skal gøre når du har besluttet dig for at købe en racercykel, er at fastsætte et budget for hvor meget du maksimum vil bruge. Du skal huske at der også skal være penge til udstyr.

Her kan du læse om cykeludstyr som er need to have.

Er du begynder vil et budget på omkring 7 – 8.000 kr. være meget passende. I dette prisleje vil du kunne finde en cykel med alu-stel, og entry-level gear og hjul. Samtidig er der også plads i budgettet til det nødvendige udstyr, som er hjelm, cykelbukser, sadeltaske, multitool og pumpe.

>> Se et stort udvalg af Racercykler her <<

Racercykel
Find den rigtige Racercykel

Valg af gearsystem

Efter du har fastsat et budget, skal du beslutte dig for hvad for nogle gear du gerne vil have. Hvis du ikke ved så meget om gear til racercykel, kan du læse lidt mere om det lige her shimano gear til racercykler..

Valg af klikpedaler

Du skal også beslutte dig for om du vil have klikpedaler, almindelige pedaler eller kombipedaler på din racercykel. Alt efter om du skal bruge den til pendling, motion eller kombi, kan der være fordele og ulemper ved at vælge det ene eller det andet. Her kan du læse mere om pedaler til racercykel.

Racercykel andre farver
Racercykler findes i mange forskellige modeller og farver

Størrelse på racercykel

Det kan være en stor jungle at finde ud af hvilken racercykel der er optimal at købe, derfor anbefaler jeg, at du går ned i din lokale cykelhandler og spørger ham til råds. Han kan både vejlede dig omkring gear, størrelse osv. Størrelsen er det aller vigtigste når du køber en cykel, fordi selvom du bruger 50.000 kr. på en racercykel, så kommer du ikke til at bruge den ret meget, hvis du sidder dårligt på den. Derfor er størrelsen på din racercykel alfa og omega!

>> Se et stort udvalg af Racercykler her <<

Valg af Shimano gear til din racercykel

Gear til en racercykel, kan ikke sammenlignes med gearene til mountainbike. På mountainbike skal gearene kunne holde til en masse tæsk op af stejle bakker og en masse skidt og mudder. Gear til racercykel skal også kunne holde til at klare presset, men det er især også vægten og et smidigt gearskift der er i fokus når man snakker om gear til racercykler. Denne artikel kan forhåbentlig hjælpe dig med at finde ud af hvilke Shimano gear din racercykel skal have.

Shimano 2300

Nogle racercykler er udstyret med Shimano 2300. Dette er en utrolig dårlig geargruppe, som slet ikke kan holde til at sidde på en racercykel som skal bruges til motionsbrug. Gearskiftene er træge og langsomme, og gruppen vejer det samme som en halv elefant. Racercykler med Shimano 2300 skal du holde dig langt fra. Shimano 2300 er kun til citybikes og lign.

Shimano Sora

Shimano Sora er den ”dårligste” af de rigtige geargruppe shimano laver til racercykler. Denne geargruppe kan ikke holde til ret meget, og bør kun købes hvis racercyklen primært skal bruges fra transport fra a til b. Skal racercyklen bruges til bare den mindste smule motion, bør du investere i en anden geargruppe fra Shimano.

Shimano Tiagra

Shimano Tiagra er den geargruppe du som minimum bør investere i hvis du vil bruge din racercykel til motion. Tiagra er et billigt alternativ til nybegynderen, som ikke vil investere alt for mange penge i en racercykel. Grunden til at Shimano Tiagra er så billigt, at det det er produceret i lidt tungere materialer, og så er der ikke sat fokus på et gnidningsfrit gearskifte. Skal man køre lange tur på sin racercykel og bruge den til seriøs motion, bør man ikke investere i Shimano Tiagra, da man hurtigt vil blive træt af denne geargruppe.

Shimano 105

Shimano 105 er den bedste geargruppe til prisen. Skal du deltage i konkurrencer eller bare bruge din cykel til seriøs motion, uden at ville investere en hel formue i cyklen, er Shimano 105 geargruppen du skal vælge. Shimano 105 er produceret i solide materialer, og kan holde til lidt af hvert, samtidig vejer den ikke sindssyg meget, og leverer et godt og forholdsvis gnidningsfrit gearskifte. Dette gør Shimano 105 til den ideelle geargruppe for den nybegynderen såvel som den erfarne motionist. Ydermere er måden du skifter gear på shimano 105 gruppen, bedre end på Tiagra gruppen.

Shimano Ultegra

Den eneste grund til at investere i Shimano Ultegra er hvis du vil spare lidt i vægt. Shimano Ultegra er nemlig produceret i lidt lettere materialer end Shimano 105, og vejer derfor ca. 220 gram mindre. Men medmindre du kører rigtig mange og lange cykelløb, vil dette ikke have den store betydning. Desuden koster Ultegra en del mere end Shimano 105.

Shimano Dura-Ace

Shimano Dura-Ace er den ultimate geargruppe til en racercykel. Den er primært lavet i titanium og magnesium, hvilket giver en meget lav vægt, og gør at den kan holde til et kraftigt tråd. Til gengæld koster Shimano Dura-Ace spidsen af en jetjager, og medmindre at du er meget seriøs omkring cykling, kan det ikke betale sig at investere i denne geargruppe. Nu ved du en masse om shimano gear grupper, så nu kan du læse denne guide til køb af racercykel.

Valg af shimano gear til din mountainbike

Når man skal ud og investere i en ny lækker mountainbike, og det er første gang man køber mountainbike, kan det være en jungle at finde hoved og hale i hvilken model man skal have, og hvor meget udstyr mountainbiken skal have. Derfor har jeg skrevet denne guide hvor jeg har taget udgangspunkt i Shimanos geargrupper til mountainbike.

Shimano Alivio Shimano Alivio er den absolutte billigste geargruppe som Shimano producerer. Denne bør kun vælges hvis du skal bruge din mountainbike til daglig transport. Fx til og fra skole, og lidt hyggeture en gang i mellem. Shimano Alivio er ikke den mest robuste, og kan ikke holde til at blive presset ret meget. Skal du i skoven på mountainbiken og give den gas, bør du vælge en anden geargruppe fra Shimano.

Shimano Alivio ultegra-gear
Shimano Alivio ultegra-gear

Shimano Deore Shimano Deore er hvad der kan betegnes som en begynder geargruppe. Skal du bruge din mountainbike i skoven, kan Shimano Deore lige gå an. Den kan dog ikke holde til alt for mange tæsk, men holder du dig på de store veje i skoven er det ikke noget problem. Dog er prisforskellen op til den næste Shimano geargruppe ikke væsentlig stor, og det kan derfor næsten ikke betale sig at investere i en Deore geargruppe. Shimano deore har en 9-speed kassette, hvilket vil sige at der er 9 gear bagpå. Bagskifteren er lavet af aluminium, og forskifteren er lavet af dels aluminium, dels stål. Krankboksen er udarbejdet i massivt stål, ligesom den inderste klinge. Den yderste klinge er lavet i aluminium.

Shimano Deore LX Ved at opgradere til Shimano Deore LX, sparer du rigtig meget vægt. Samtidig kan Shimano Deoro LX også holde til mere end Deore. Denne geargruppe er den mindste geargruppe du bør investere i, hvis du skal bruge din mountainbike i skoven, og vil bevæge dig uden for de store skovveje.

Shimano Deore XT Shimano Deore XT er den bedste mountainbike geargruppe fra Shimano til prisen. Dette er gruppen du bør investere i, hvis du vil have mest for pengene. Shimano Deore XT kan holde til mange tæsk, og er det perfekte valg til nybegynderen og den erfarne mountainbiker. Skal du bruge din mountainbike til konkurrencebrug, er Shimano Deore XT den geargruppe du som minimum bør investere i. Shimano kalder selv Deore XT gruppen for ”hard-core” gruppen.

Shimano XTR Er du meget seriøs omkring konkurrencer, eller vil du kun have det aller bedste, bør du investere i en Shimano XTR geargruppe. Denne gruppe er den geargruppe som kan holde til flest tæsk, og som vejer mindst. Tilgengæld er det også den dyreste geargruppe fra Shimano. XTR skal du kun investere i hvis du har penge nok. Langt de fleste mountainbikere vil kunne klare sig med Shimano Deore XT. Shimano XTR koster ca. det dobbelte af hvad Deore XT koster.

Nu har du lært lidt om shimano gear til din mountainbike, så vi anbefaler dig også at læse denne guide til køb af mountainbike.