gode råd ved køb af mountainbike

Det kan være en jungle at finde rundt i cykelmærkerne og udstyret, når man skal finde ud af hvilken mountainbike der passer til lige præcis dig, og dit behov.

Fastlæg behov

Det første du skal gøre når du skal købe en mountainbike er at fastlægge dit behov. Der er forskel på at skulle køre ned til den lokale købmand for at handle ind et par gange om ugen, og køre på et avanceret mountainbike spor flere gange om ugen. Dit behov får nemlig betydning for vægten af din cykel, hvilke pedaler osv. og derfor får det også betydning for dit budget. Skal du køre flere gange om ugen, og vil gerne køre på rigtige mountainbike spor, og køre motionsløb, så skal du bruge flere penge, end hvis du bare vil køre lidt hyggeture et par gange om ugen.

Mountainbike
mountainbike i mange farver og størrelser

Fastsæt budget til mountain bike

Efter du har fastlagt dine behov, skal du fastsætte et budget for hvor meget du vil bruge. Er du helt nybegynder, og har slet ikke noget udstyr, så skal du huske at lægge penge til siden til det også. Se mere om udstyr i bunden af artiklen. Et rimeligt budget til nybegynderen, som bare vil cykle lidt i skoven for at tabe sig, er på 6 – 10.000 kr. Har du planer om lidt mere seriøs motion, og planlægger du at deltage i motionsløb, så skal du op og have et budget på ca. 10.000 kr. eller mere. Du kan selvfølgelig også sagtens deltage i motionsløb med en cykel til fx 6.000 kr.

> Se stort udvalg af Mountainbikes her <<

26” vs. 29”
Når du har fastlagt dine behov og et budget, skal du tage stilling til om du vil have en mountainbike med 29” hjul, eller med 26” hjul. Skal du køre på de store brede skovveje, er det en god ide at købe en mountainbike med 29” hjul, da du så vil kunne køre stærkere, og opnå bedre komfort. Skal du derimod køre på de lidt mere avancerede mountainbike spor, så vil det være en god ide at købe en mountainbike med 26” hjul, da denne er lettere at manøvre rundt med.

Aluminum-stel vs. Carbon-stel
Du skal også tage stilling til om du vil have et alu-stel, eller et carbon-stel. Carbon-stellet vejer mindst, men er til gengæld også dyrest, og skulle du gå hen at styrte, er carbon-stellet dyrt at udskifte, så fremt det skulle gå i stykker. Langt de fleste kan derfor nemt klare sig med et alu-stel.

Hard-tail eller full suspension
Mountainbikes fås både i hard-tail, og full suspension. Forskellen mellem hard-tail og full suspension er affjedringssystemet. På en hard-tail er der en fast baggaffel, af enten aluminium eller carbon, og så er der en fjedret forgaffel. På full suspension er det ikke kun forgaffelen som er affjedret, baggaflen er det også. Det betyder at en full suspension mountainbike er mere komfortabel at køre på. Dette er en fordel på de snævre mountainbike spor med masser af rødder. Men til gengæld er full suspension også dyrere, kræver mere vedligeholdelse og så går der en del mere energi tabt. Det er vigtigt at forgaffelen kan låses, da du så vil spare en del energi, når du kører på landevej.

Mountainbike
Mountainbike til brug mangesteder i skov og marker

Der er stor forskel på hvilke gear du vælger til din mountainbike, nogle er bedre end andre, men er også dyrere. Jeg har skrevet en lidt længere artikel om her om shimano gear til mountainbike.

Skrivebremser eller V-bremser
Skivebremser er bare bedre end V-bremser, men kræver også lidt mere vedligeholdelse. Samtidig koster de også lidt mere end V-bremser. Langt de fleste vil dog godt kunne klare sig med V-bremser, men alligevel vælger mange skrivebremser, da det er lidt mere lir, og fordi de bremser bedre. Skivebremser er en rigtig god investering!

> Se stort udvalg af Mountainbikes her <<

Pedaler
Skal du bruge din mountainbike til hverdag, eller skal du fx kun bruge den til at motionere i skoven, så er der forskel på hvilke pedaler du skal have på. Man kan både købe almindelige pedaler, klikpedaler til kombi-pedaler.

Størrelse på stel – mountainbike
Det er alfa og omega at din mountainbike passer dig helt perfekt. På den måde vil du kunne udnytte dine kræfter meget bedre, og du vil også få en bedre oplevelse af at cykle. Hovedreglen er at den hellere må være lidt for lille end lidt for stor, men det er selvfølgelig optimalt at købe den cykel som passer dig perfekt. Er du førstegangs købende vil jeg anbefale dig at tage ned til din lokale cykelhandler og tage en snak med ham om din nye mountainbike. Som nævnt før er det meget vigtigt at du køber den rette størrelse, og det er også vigtigt at du prøver at køre en tur på de forskellige mountainbikes, fordi en mountainbike er ikke bare en mountainbike, man sidder nemlig forskelligt på dem, alt efter hvordan de er bygget.

Gode råd ved køb af racercykel

Skal du ud og investere i en racercykel, er der flere ting som er vigtige at kigge på inden du beslutter dig for hvilken en det skal være. Dette er bl.a. hvilken størrelse den skal være, hvordan den skal se ud, osv. Denne guide giver dig gode råd ved køb af racercykel.

Fastlæg budget – racercykel

Det første du skal gøre når du har besluttet dig for at købe en racercykel, er at fastsætte et budget for hvor meget du maksimum vil bruge. Du skal huske at der også skal være penge til udstyr.

Her kan du læse om cykeludstyr som er need to have.

Er du begynder vil et budget på omkring 7 – 8.000 kr. være meget passende. I dette prisleje vil du kunne finde en cykel med alu-stel, og entry-level gear og hjul. Samtidig er der også plads i budgettet til det nødvendige udstyr, som er hjelm, cykelbukser, sadeltaske, multitool og pumpe.

>> Se et stort udvalg af Racercykler her <<

Racercykel
Find den rigtige Racercykel

Valg af gearsystem

Efter du har fastsat et budget, skal du beslutte dig for hvad for nogle gear du gerne vil have. Hvis du ikke ved så meget om gear til racercykel, kan du læse lidt mere om det lige her shimano gear til racercykler..

Valg af klikpedaler

Du skal også beslutte dig for om du vil have klikpedaler, almindelige pedaler eller kombipedaler på din racercykel. Alt efter om du skal bruge den til pendling, motion eller kombi, kan der være fordele og ulemper ved at vælge det ene eller det andet. Her kan du læse mere om pedaler til racercykel.

Racercykel andre farver
Racercykler findes i mange forskellige modeller og farver

Størrelse på racercykel

Det kan være en stor jungle at finde ud af hvilken racercykel der er optimal at købe, derfor anbefaler jeg, at du går ned i din lokale cykelhandler og spørger ham til råds. Han kan både vejlede dig omkring gear, størrelse osv. Størrelsen er det aller vigtigste når du køber en cykel, fordi selvom du bruger 50.000 kr. på en racercykel, så kommer du ikke til at bruge den ret meget, hvis du sidder dårligt på den. Derfor er størrelsen på din racercykel alfa og omega!

>> Se et stort udvalg af Racercykler her <<

Udstyr til din cykel – nice to have

cykeludstyr er need to have
cykeludstyr er need to have

Noget cykeludstyr er need to have, andet er nice to have. I denne artikel kan du læse lidt om udstyr til din cykel som er nice to have.

 

 

Klikpedaler og cykelsko
Det er rigtig lækkert at have klikpedaler på sin cykel. Med klikpedaler på udnytter du dine kræfter meget bedre, i det du både kan trække og træde med benene. Derfor er det er også langt nemmere at komme op over de stejle bakker på mountainbike, og du får mere fart på når du kører på din racercykel.

Her kan du læse mere om klikpedaler og cykelsko.

Cykelcomputer og pulsmåler
En cykelcomputer er en rigtig god investering. Cykelcomputeren er med til at motivere dig, fordi du hele tiden kan følge med i hvor hurtigt du kører, hvor langt du har kørt og meget mere. Derudover er det også en god ide at købe en pulsmåler. Evt. en cykelcomputer med pulsmåler. Udvalget af cykelcomputere er rigtig stort, og kan godt virke uoverskueligt.

Derfor har vi skrevet følgende artikel – guide til valg af cykelcomputer.

Solbriller
Solbriller sikrer at solen ikke generer dine øjne mens du cykler. Men samtidig er de også med til at beskytte dine øjne mod flyvende insekter eller lavt hængende grene fra træerne. Solbriller behøver ikke være en stor investering. Du kan få billige arbejdsbriller i dit lokale byggemarked, eller du kan se et udvalg af lidt mere lækre cykelbriller her.

Cykeltrøje
Det er praktisk med en rigtig cykeltrøje, da en cykeltrøje har lommer bagpå. I de lommer kan du fx have en regnjakke, energibar, ekstra drikkedunk, mobil osv. Derudover sidder en rigtig cykeltrøje også tæt, hvilket gør at dit tøj ikke blafrer i vinden og er irriterende, som hvis du havde en almindelig træningstrøje på. Du kan læse mere om cykeltrøjer her.

Cykelhandsker
Cykelhandsker er gode at have hvis du kører længere ture. Alle de rystelser og bump, tager du fra med hænderne. Det kan godt gøre dig træt i hænderne. Derfor er cykelhandsker med pude gode at have på, når du cykler i skoven. Om vinteren og på kolde dage bruger man cykelhandsker med lange fingre, og om sommeren og på varme dage bruger man cykelhandsker uden fingerspidser. Her kan du se lidt forskellige cykelhandsker.

Pedaler til racercykel – valg af klikpedaler

Der er flere forskellige muligheder når man skal vælge pedaler til sin racercykel. Helt basalt kan man vælge mellem almindelige pedaler, som vi kender fra de almindelige cykler, eller en klikpedal, hvor det kræver at man kører med rigtige cykelsko, med tilhørende klamper.

De almindelige pedaler bør man vælge hvis man kun skal bruge sin racercykel til kort transport mellem a og b, og man ikke vil skifte sko når man skal cykle på sin racercykel. Fordelen ved det er man slipper for at skifte sko når man skal køre på sin racercykel. Det er også ret besværligt at gå i cykelsko.

Ulempen er at man udnytter sine kræfter langt dårligere end hvis man kører med klikpedaler på sin racercykel.

look klik pedaler
Ulempen er at man udnytter sine kræfter langt dårligere end hvis man kører med klikpedaler på sin racercykel.

Klikpedaler bør vælges hvis man ønsker at køre længere ture på sin racercykel, og hvis man vil udnytte sine kræfter langt bedre. Fordelen ved at sætte klikpedaler på sin racercykel er nemlig at man udnytter kræfterne langt bedre, da man både kan træde og trække når skoene er klikket fast i pedaler.

Ulempen ved at montere klikpedaler på sin racercykel, er at man skal vænne sig til at være fastklikket til pedalerne. Det er dog forholdsvis nemt at klikke ud, da man bare skal dreje foden til siden. Dette kræver dog lidt øvelse, og kan godt være lidt svært i starten. Kører man meget i byen, er det også irriterende at klikke ud af pedalen hele tiden, når man fx holder for rødt, og der ikke er noget at holde fast i. Men når man først har lært at køre med klikpedaler (og det gør man hurtigt!) så vil man ikke køre uden dem igen.. En anden ulempe ved klikpedaler er at det kræver rigtige cykelsko. Lige her kan du læse meget mere om cykelsko.

Look keo klikpedaler
De forskellige klikpedaler

De forskellige klikpedaler

Der er flere forskellige typer klikpedaler, nogen har meget stor trædeflade, hvilket jeg foretrækker når jeg kører på racercykel, og andre har meget lille trædeflade. De mest udbredte og populære klikpedaler til racercykel er Look keo, og Shimano SPD.

Men mærket Speedplay er også ved at vinde frem. Look klikpedaler er de mest udbredte og populære klikpedaler til racercykel. Det er meget populære grundet deres store trædeflade, og de kan fås til en billig pris. Dette gør look klikpedaler til et godt alternativ for nybegynderen og den erfarne motionist. Alternative til Look Keo klikpedaler, er at vælge Shimano SPD. Shimano SPD klikpedaler har ligesom Look Keo en stor trædeflade, og er utroligt populære. Om man vælger Shimano SPD klikpedaler, eller Look Keo er simpelthen en smagssag.

Som nybegynder er det hip som hap om man vælger det ene eller det andet. Der er stort set kun en forskel på dyre og billige klikpedaler. De dyre er lettere end de billige, og holder måske også lidt bedre. Men er du nybegynder eller bare almindelige motionist, vil du få lige så meget ud af et sæt billige klikpedaler, som et sæt dyrere klikpedaler. Det er kun hvis du kører løb, at vægten vil spille en rolle.

>> Her kan du se forskellige klikpedaler. <<